Det kan være tid at udskifte din projektionslampe. Med metalhalogenlamper (højtrykskviksølv) vil du bemærke en dæmpning af billedets klarhed, efterhånden som lampen mister sin kraft. Nogle projektorer lader dig tjekke det antal timer, din lampe er blevet brugt, via et indbygget menusystem. Se din brugsvejledning for information omkring denne funktion.
Ligesom alle andre pærer, du ville bruge til andre formål, har projektionspærer en forventet driftstid, kaldet lampelevetid. Denne værdi udtrykkes i antal timer - som regel 1000 til 2000 timer. Nyere modeller hævder at have mellem 4000 og 6000 timers lampelevetid og derover. Lampens succesrate er baseret på en klokkekurve, således at størstedelen af (men ikke alle) lamper vil opfylde de specificerede lampelevetidstimer. Nogle lamper vil svigte tidligere, og det er en del af bedømmelsens acceptable driftsinterval.
For projektorer, der anvendes under normale driftsforhold (mellem tre til fem timer om dagen i et rent, relativt støvfrit miljø), vil lampen have den største sandsynlighed for at holde hele dens nominelle lampelevetid. Projektorer, der anvendes oftere, eller som er udsat for miljømæssige urenheder, vil med større sandsynlighed vise en nedsat lampelevetid. Projektorer, der er i brug 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, har den største sandsynlighed for lampesvigt inden udgangen af de nominelle timer.
UHP (Ultra High Performance) er et navnebeskyttet design inden for metalhalogenlamper, fremstillet af Philips, der kræver lavere wattforbrug til samme klarhed. Fordelene ved denne teknologi er en mindre og lettere projektor, da strømforsyningen er mindre og lettere, en projektor med køligere, mindre støjende og billigere drift på grund af det lavere wattforbrug, samt en længere lampelevetid, fordi lampens belastninger (wattforbrug, temperaturforandring) er reduceret. UHP-lamper varer cirka 4.000 timer, hvorimod metalhalogenlamper varer cirka 1.000 til 2.000 timer.
De fleste originale mærkelamper (e.g. Sony, Hitachi, BenQ) tilbydes med 90 dages eller 500 timers garanti (afhængigt af, hvad der bliver aktuelt først). Nogle mærker, eller nogle modeller indenfor et mærke, kan tilbydes med længere garantiperioder, og for tiden tilbyder Hotlamps en omfattende 2 års garanti på alle lamper, der sælges.